Kort forklaring
En stjernehob er en klump stjerner, som er dannet omtrent samtidig.
Der findes overordnet to forskellige slags:
Kuglehobe er tæt pakkede, sfæriske klumper af gamle og dermed gule/røde stjerner.
Åbne stjernehobe er mere diffuse klatter af unge og dermed mere blå stjerner.
Relaterede artikler
Kuglehobe
En kuglehob er en sfærisk klump stjerner, dannet omtrent samtidig. De fleste kuglehobe er meget gamle, dannet i galaksens tidlige alder. Fordi de er så gamle og der ikke er mere gas tilbage til at danne nye stjerner af, er alle de tunge stjerner — som bruger deres brændstof hurtigt og med en blålig farve — døde; kun de lette og gul-/rødlige stjerner er tilbage, hvilket giver kuglehobene deres farve.
Da galaksen var ung, var den ikke blevet så flad endnu; derfor ligger kuglehobe i en spiralgalakse som Mælkevejen ikke i galaksens plan, men ligger i stedet i en mere sfærisk halo rundt om galaksen.
Kuglehobe er med tiden blevet bundet gravitationelt meget tæt sammen, hvilket giver dem deres kugleform. Hvor afstanden mellem stjerner i Solens nabolag typisk er omkring 4 lysår, ligger stjernerne i kuglehobenes centrer 100 til 1000 gange tættere.
Der er omkring 150 kendte kuglehobe i vores galakse, Mælkevejen, med måske 10-20 stykker, der endnu ikke er opdaget.
Se mine egne observationer af kuglehobe her.
Kredit: HST/NASA/ESA.
Åbne stjernehobe
Åbne stjernehobe er meget mindre end kuglehobe; typisk består de af et par tusind stjerner. Da de ikke er bundet så tæt sammen af tyngdekraften, opløses de efter nogle millioner år.
Det vil sige, at en åben stjernehob stadig har sine største stjerner, som lyser blåt og kraftigt. Stjernerne ligger stadig i den gassky de blev født i, og denne sky bliver lyst op af stjernerne. Derfor er åbne stjernehobe klare med et blåt, diffust skær.
Kredit: NASA/ESA/AURA/Caltech.